Der findes en udbredt skrøne om at tæpper "behandles" med nyfalden sne. Denne behandling udnytter at uldens struktur sætter sig sammen med frostsneens krystaller, på samme måde som snebolden bliver siddende i uldvanten når man kaster med sne. På denne måde opleves det som om at behandlingen virker.
Det støv og sand man får ud ved behandlingen ligger i toppen af luven. Det er således kun en overfladebehandling man kan udføre. Nede omkring knuderne kommer sneen slet ikke. Det er dette støv og sand der slider tæppets luv over.
Hvis man udførte behandlingen på en varm sommerdag, med tæppet på et hvidt lagen i haven, vil man få den samme oplevelse, om ikke endnu mere, da støvet ikke er blevet fugtigt af sneen, og derved klumper sig sammen i tæppet.
Risikoen ved at udføre behandlingen overstiger behandlingens effekt. Det kuldechok ulden får når man tager det varme tæppe ud på kold sne, kan ulden slet ikke tåle. Når det varme tæppe kommer i kontakt med sneen vil det få sneen til at smelte noget, hvorved tæppet risikere at blive fugtigt. Ofte vil ulden trække sig sammen, krympe, eller tæppet vil blive skævt og bulet. Vi ser mange tæpper hvor farverne er løbet ud, efter en "snebehandling", og desværre også tilfælde hvor tæppet ikke er blevet tørret ordentligt, hvilket har medført en mørning af grundtrådene.
Uldtæpper bør på samme måde som uldtrøjer vaskes. Man lægger vel heller ikke sine fine uldbluser i sne!? I en vask bliver al sandet vasket ud, samtidig bliver fibrene vasket rene og bliver derved smidige igen. Ulden bliver blød igen og farverne blive klare. |