PAS PÅ OMFATTENDE TÆPPESVINDEL



Flere gange om ugen bliver vi kontaktet af kunder, der er blevet svindlet af frække tæppesvindlere. Disse svindlere kontakter folk pr. telefon, og udgiver sig for at komme fra vores firma. I mange tilfælde præsenterer de sig som sønnen Hassan i firmaet.

De kontakter kunden med en fantastisk historie om at vi nu lukker. Således iinviterer de sig selv hjem til folk med et spændende tilbud om at købe f.eks. silketæpper til uhørt lave priser. De meddeler gerne, at de har kunden i firmaets kundekartotek og gerne vil give dem et specialtilbud.

I virkeligheden ringer disse svindlere bare op til samtlige hustande på en udvalgt vej, og præsenterer sig som kommende fra Maktabi. Hvis kunden svarer: "åh ja, Maktabi", så ved svindleren, at kunden har haft med vores firma at gøre før. Fornemmer de ikke en genkendelse, tvister de historien en anelse.

Personerne ankommer gerne i svenske indregistrerede udlejningsbiler, som regel en Volvo eller Mercedes (januar 2011: registreringsnummer XZA 777). Personerne taler efter sigende dansk med kraftig orientalsk accent.

Tæpperne præsenteres som ægte persiske silketæpper med et smukt silkeskær og rigtig mange knuder, men er alle fremstillet af nylon på maskine og er særdeles værdiløse. Da det kan være særdeles svært at se forskel for den ukyndige, er der frit slag for disse svindlere. Da de samtidig er særdeles veltalende og overbevisende, kan det være svært at modstå fristelsen. Vi hører om tæpper, der angives til at være over 100.000 kr. værd, som nu sælges til 10-20.000 kr. Tæpper er i virkeligheden, i bedste fald, et par hundrede kroner værd.




Maktabi skal på det kraftigste pointere at vi intet har med disse svindelnumre at gøre. Vi udfører bestemt ikke denne form for salg. Vi har ikke sønner/medarbejdere, der kører ud til folk og sælger fra bagsmækken på bilen. Alle vores tæpper handles KUN i vores forretning i St. Kongensgade 83-85, med beliggenhed på samme adresse sin 1961. Informationer om vores kunder behandles med største diskretion
 

 
Tæppesvindlerne bruger gerne én af nedenstående historier:

  1. Familiefimaet lukker pga. fars død, og vi skal realisere varelageret nu. Vi skal rejse hjem til Tyrkiet/Iran og kan ikke tage tæpperne med. Derfor har vi valgt at tilbyde tæpperne til kunderne i vores kartotek. Da vi kan se at i tidligere har købt tæpper/vakset tæpper i vores firma tilbyder vi nu tæpperne til jer i et helt specielt tilbud....
     
  2. Vi har været på udstilling i Bellacenteret og skal nu tilbage til Schweiz. Desværre er det meget besværligt at føre tæpperne ud af EU-systemet, og derfor har vi besluttet at sælge dem til en udsøgt skare af tæppekunder.
     
  3. Vi kan se i vores kartotek at I har købt tæpper af min far i Tyrkiet. Vi er i øjeblikket i Danmark for at aflevere tæpperne til en anden kunde, som vi ikke kan finde. Derfor tilbyder vi nu jer tæpperne, for at undgå at skulle fragte dem tilbage til Tyrkiet.


Se indslag hos TV-Lorry: Tæppesvindel (nyt vindue åbnes)
Her er nogle links til artikler i aviserne om disse svindlere, der nu har huseret i mange år:

Politiken - 2004: Tæppesvindlere igang på Sjælland

B.T. - 2007: Tæppesvindlere hærger på Sjælland

DR.dk - 2009: Tæppesvindlere huserer

Hillerødposten - 2010: Tæppe-svindler atter på spil.
Læs artiklen fra WeekendAvisen: "Ud og jage tæppesvindlere", ved at trykke på linket
 (åbner som billedfil, skal muligvis gemmes på computeren)
Store Kongensgade 83-85 (ved Marmorkirken) - 1264 København K. - Tel.: 33 14 12 02 - info@maktabi.dk