- Huller og revner:
Ægte tæpper kan få huller og revner som følge af slidtage, forkert underlag og mørhedskader efter potteplanter, vandskader og lign.
Vi kan genopbygge disse huller, så fint, at ikke engang en fagmand kan finde reparationen.
Tæppet bliver først vasket, for at få de originale farver frem, så reparationen ikke får en forkert nuance. Derefter renses hullet for trevler og løse knuder. Evt. nye grundtråde trækkes igennem og fæstnes i de stærke dele af tæppet. Vi indfarver garner i natur-, Anilin-, og cromefarver, der passer til det pågældende tæppe. Endelig knyttes knuder i knudetype og mønstre som den oprindelige teknik, hvorefter luven klippes til med specialsaks. Herved opnås den færdige reparation og tæppet har bevaret sin værdi. |