Egentligt er alle tæpper jo "ægte" tæpper. Igennem tiden er "ægte tæpper" blevet et begreb, de refererer til tæpper fremstillet ved håndkraft i lande omkring det gamle persien. Vi skelner i dag mellem 3 grupper af tæppelande:

Primære tæppelande
Iran (det gamle Persien)
Tyrkiet (det gamle anatolien)AfghanistanKaukasus (Azerbaijan, Armenien, m.fl.)
Turkmenien (Turkmenistan, Usbekistan m.fl.)

Sekundære tæppelande
Kina
Nepal
Tibet
Egypten
Marokko
Tunesien
Algeriet
Spanien
Bulgarien
Grækenland (Rhodos)

Kopi lande
Pakistan
Indien
Kashmir

Tæpperne fra de primære tæppelande bygger på en årtusinde gammel tæppetradition, med gamle mønstre, gamle teknikker og ikke mindst gamle kvalitetskrav, som gør tæpperne til de mest eftertragtede. Tæpperne fra de sekundære tæppelande bygger på tæppetraditioner, som århundreders nomadevandringer, krige, m.a. har ført med sig. Her er altså tale om skønne tæppetraditioner, med flotte tæpper. Se bare de nordafrikanske tæpper. Den sidste gruppe af tæppelande er en aktuel opdeling, idet disse lande idag primært kopierer tæpper. Det vil oftest sige, at man på store værksteder, "låner" de gamle mønstre fra de skønne gamle persiske tæpper, og så på moderne vis og med maskiners hjælp producerer disse tæpper. Det er også i disse lande at børne-slavearbejde forekommer.

Det er ingen let sag at afgøre et tæppes værdi. Mange tæppefolk og tæppebøger vil definerer tæppets knudeantal som afgørende for tæppets værdi. DETTE ER IKKE KORREKT.

Først og fremmest er det selvfølgelig tæppets grundmaterialer der er afgørende. Tæppets uldkvalitet, trendkvalitet og ikke mindst indfarvningskvalitet har væsentligt mere at sige om tæppets værdi end knudeantallet.

Hvis man f.eks. bruger en fedtfattig lavlanduld kan man knyttet alle de knuder man vil, det vil stadig blive et ringe resultat, fordi man startede med en ringe uldkvalitet
De vigtigste faktorer for et tæppets kvalitet er:Uldens kvalitetIndfarvningens kvalitetKnytte teknik

Ægte tæpper bør støvsuges jævntligt. Gerne mindst én gang om ugen. Tæppet skal støvsuges uden brug af mundstykkets børster, da disse vil rive i luven. En for kraftig støvsuger kan også medføre skader. Ungå helst at støvsuge tæppets frynser med mundstykket.

Støvsug gerne i alle retninger. Der findes en udbredt skrøne om, at tæpper kun må støvsuges med luven. Dette gælder kun for tuftede tæpper (der ikke har nogen knuder). Faktisk kan det være en fordel at støvsuge mod luven, da man kan få støv op mellem knuderækkerne.

Der findes en udbredt skrøne om, at ægte tæpper har godt af et underlag. Man kan ifølge skrønen undgå slidtage af tæppets bagside og derved forlænge tæppets levetid. Denne skrøne er og bliver falsk. Historien lyder plausibel, men er ganske usand og bruges kun til at fylde penge i tæppehandlerens lommer.

Tæppeunderlag bruges kun ved 3 forhold.
- Små tæpper skrider rundt og der kan være fare for fald i tæppet. Det er her bedre at risikere at ødelægge tæppet, end at risikere at ødelægge sit baghoved eller ben.
- Hvis tæppet ligger på et uævnt underlag, f.eks. klinkegulv. Ujævnhederne i guldet kan "skære" i tæppets bund og derved gøre stor skade. Man kan afbøde dette ved at lægge et lidt tykt underlag imellem.
- Hvis tæppets farver smitter af, kan det medføre skader på et undertæppe eller trægulv.

Vi anbefaler at man afprøver tæppet på gulvet i nogle dage, og derefter vurdere om man skal investere i et underlag.

Nogle møbler har tunge ben og andre meget tynde ben, som kan ødelægge tæpperne. Vi anbefaler at man, f.eks. under et piano, placerer "piano-skåle" eller lignende, for at beskytte tæppet.

Under benene på en lænestol kan monteres "glidesøm". Begge dele kan købes hos en isenkræmmer.

Har tæppet fået trykmærker efter et tungt bord, kan dette tit afhjælpes ved at forsigtigt fugte mærket med lidt vand, børst herefter i luven med en blød børste. Lven vil over natten rejse sig igen.