Foredrag

Kan du kende forskel på en kopi
og et originalt tæppe?

 

Hvordan ser du forskel på billige og dyre tæpper? Og hvordan sikrer du, at du ikke bliver snydt? Der kan være mange faldgrupper for dig, der gerne vil købe et ægte tæppe.

 

Denne aften giver vi dig en unik mulighed for at få vejledning, gode råd og indblik i, hvordan du selv bliver i stand til at vurdere, om et tæppe er ægte. Vi viser eksempler på originale tæpper og sammenligner det med kopierne. Og du får ovenikøbet lejlighed til at prøve din egen viden af på forskellige uld- og silketæpper. 

 

Vi forklarer også hvorfor gamle tæpper kan være særdeles værdifulde og fortæller om verdens ældste tæppe, det store Ardebiltæppe og det danske kroningstæppe. Og du kan høre en unik fortælling om det gamle silketæppe, som det danske kongehus ejer.

 

I mere end 60 år har familien Maktabi rejst rundt i tæppelandene og hentet knyttede og vævet tæpper til butikken i København. Vi specialvasker og reparerer tæpperne på vores eget tæppevaskeri. Dette giver os en unik viden om ægte tæpper, som vi gerne deler ud af.

 

Tag gerne dit tæppe med, og få det vurderet.

 

Du er først tilmeldt foredraget, når vi har modtaget 40 kr. på konto 8075-1762693 (husk at skrive navn i overførslen). På den måde sikrer vi, at der er plads nok til alle og at vi overholder retningslinjerne. Der vil desuden blive serveret vin/vand efter ønske.

Foredraget afholdes i Store Kongensgade 83 den
14. oktober 2022 kl. 19.00.
Det vil desværre ikke være muligt at købe tæpper denne aften.